Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Wozniacki ser frem mod en lang lørdag

Den danske tennisspiller har udsigt til at skulle spille hele to kampe i WTA-turneringen i Montreal.

11. aug. 2012 kl. 12:45 (opdateret kl. 13:24)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Rick Rycroft
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

En lang dag venter tennisspilleren Caroline Wozniacki, der lørdag har udsigt til at spille hele to kampe ved WTA-turneringen i Montreal, hvis hun altså formår at besejre den usbekiskfødte amerikaner Varvara Lepchenko i turneringens tredje runde.

Kampen skulle egentlig have været spillet fredag, men massive forsinkelser på grund af regn betyder, at den er rykket til lørdag klokken 20 dansk tid.

Varvara Lepchenko ligger nummer 39 på den seneste verdensrangliste, hvorfor danskeren er favorit til at klare sig videre til kvartfinalen, der er programsat til klokken 02.00 dansk tid.

Her venter enten Christina McHale eller Aleksandra Wozniak.

De to kampe ser dog ikke ud til at blive nogen decideret ulempe for Caroline Wozniacki, da også amerikanske McHale og canadiske Wozniak naturligvis skal i kamp lørdag, inden et eventuelt møde med Wozniacki venter.

Caroline Wozniacki har hidtil to gange tidligere mødt Varvara Lepchenko og har vundet begge opgør.

Wozniacki trådte først ind i turneringens anden runde, hvor hun uden større problemer besejrede hollandske Kiki Bertens med cifrene 7-5, 6-1.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites