William Kvist får skidt hjemmedebut for Wigan
Danskeren har endnu ikke prøvet at vinde med sin engelske klub, som mandag tabte hjemme til Ipswich.
William Kvist, der her ses i aktion for Danmark, har endnu ikke kunnet synge sejrssang med sine nye klubkammerater i Wigan.
William Kvist, der her ses i aktion for Danmark, har endnu ikke kunnet synge sejrssang med sine nye klubkammerater i Wigan. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


William Kvist fik sin første kamp for Wigan på hjemmebane, men der var ikke meget at råbe hurra for, da klubben mandag aften tabte 1-2 til Ipswich i den næstbedste engelske fodboldrække.

Det var Wigans første nederlag på hjemmebane i sæsonen, mens Ipswich kan glæde sig over at have vundet sin første sejr på udebane.

Wigan har blot hentet otte point i sæsonens første otte kampe, og klubben ligger kun nummer 17 i den næstbedste række.

William Kvist var med i hele kampen, som gæsterne afgjorde med en scoring i hver halvleg.

Efter 20 minutter bragte Luke Hyam Ipswich foran 1-0, og Conor Sammon fordoblede føringen, da der var spillet cirka 63 minutter.

Otte minutter før tid fik Wigans Martyn Waghorn reduceret til slutresultatet.

Kampen var William Kvist tredje for Wigan, siden han i august skiftede fra tyske Stuttgart.

Danskeren har endnu sin første sejr til gode med Wigan, som kun har hentet et point i de tre kampe, han har været med i.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.