Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Wammen: Det er afgørelsens time for EU

Der kan skabes millioner af job i Europa, hvis bare EU gennemfører ting, der har været undervejs i årevis.

11. juni 2012 kl. 17:14
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Krisen i eurozonen har skærpet EU-landenes fokus på at finde løsninger.

Det mener europaminister Nicolai Wammen (S), efter at han mandag har holdt møde med sine europæiske kolleger for at finde nøglen til flere job og mere vækst i EU.

- Det er afgørelsens time for Europa. Vi er nødt til at komme videre med nogle af de byggesten, vi alle ved, der er brug for. Men hvor vi hidtil ikke har kunnet enes.

- Hvis vi gennemfører de ting, der allerede ligger på bordet, kan vi skabe millioner af arbejdspladser. Vi taler ikke om at finde en mirakelkur, der kan løse alle problemer. Men om at skabe vækst og beskæftigelse på en klog måde, der ikke øger gælden, siger Wammen.

Både Wammen og EU's kommissærer for budget og for forholdet mellem EU's institutioner mener efter mødet i Horsens, at der er grund til håb efter meldingerne fra europaministrene.

- Der er ingen "breaking news". Men det er godt. For det, der er brug for, er ikke nyheder - men om at gennemføre de ting, der kan skabes enighed om, siger budgetkommissær Janusz Lewandowski.

Men Wammen erkender også, at blandt andet forhandlinger onsdag aften i Bruxelles om et nyt energieffektivitetsdirektiv kan ende med at begrænse den samlede vækstpakke.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er en svær opgave, siger Wammen.

Energieffektivitetsdirektivet skal blandt andet nedsætte energiforbruget i offentlige bygninger.

Andre væksinitiativer handler om at få skabt et fælleseuropæisk patent, som man har forhandlet om i 39 år, om at give Den Europæiske Investeringsbank mulighed for at udlåne flere penge og om at frigøre ubrugte penge fra EU's strukturfonde.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites