Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Voldtaget, bundet og brændt - død 13 år efter

Robbie Middleton blev voldtaget, bundet til et træ og brændt, da han var otte. Nu 13 år efter er han død af sine skader.

17. okt. 2012 kl. 11:18
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Som otteårig blev en amerikansk dreng voldtaget, bundet til et træ og sat ild til.
Som otteårig blev en amerikansk dreng voldtaget, bundet til et træ og sat ild til. Foto: Colourbox

Kun otte år gammel gennemgik amerikanske Robbie Middleton fra Texas et sandt mareridt.

Han blev voldtaget. Og to uger efter - på hans otte års fødselsdag - fandt voldtægtsmanden ham igen, bandt den otteårige dreng til et træ, overhældte ham med benzin og satte ild til ham.

Først nu 13 år efter har Middleton givet op med at kæmpe for livet, og på sit dødsleje navngav han sin overfaldsmand i en 17 minutter lang video.

Det var nabodrengen Don Collins, som i dag er 27 år gammel, der udsatte drengen for den utrolige mishandling. Det skriver Daily Mail.

Collins er nu tiltalt for mord.

Robbie Middleton døde nemlig af hudkræft, der kun kan have været forårsaget af de voldsomme brændskader han fik, da Collins forsøgte at dræbe ham med flammer.

Allerede dengang var nabodrengen under mistanke for ugerningen, men hans offer turde ikke navngive ham.

Kun to år efter røg Collins dog alligevel bag tremmer, efter han havde misbrugt en anden otteårig dreng seksuelt.

Robbie Middleton var 21 år gammel, da han døde. Efter overfaldet kæmpede han altså for sit liv i 13 år, og han gennemgik 200 operationer.

Men den hudkræft, han fik fra brandsårene, var så i sidste ende for alvorlig til, at han kunne overleve.

Kilde: Daily Mail

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites