Voldsom ulykke: En dræbt og to fastklemt
Hollandsk minibus kørte ind i lastbil på Lolland. En person omkom ved uheldet, som kortvarigt lukkede motorvej
En omkommet og to fastklemte i motorvejsulykke på Lolland.
En omkommet og to fastklemte i motorvejsulykke på Lolland. Foto: Colourbox.dk/Colourbox


En person er omkommet i en trafikulykke på sydmotorvejen på Lolland, mens to er fastklemte.

Ulykken skete kort før klokken seks fredag morgen.

Det siger vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Søren Østervig til Ritzau.

- Der har været et uheld nede omkring Guldborgsund-tunnelen. Der er en person, som er afgået ved døden i forbindelse med uheldet, og to personer er fastklemte.

- Det er en hollandsk minibus, der kører op bag i en tysk lastbil, men vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvem det er, som er kommet til skade, siger vagtchefen.

Motorvej E47 var spærret i sydgående retning i en kort periode mellem Guldborgsund og Sakskøbing, men er nu åben igen. For bilister i sydgående retning kan det dog kortvarigt betyde en længere rejsetid.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.