Vildt fund: Gammel lergryde kan rumme 3000 år gammel midtjysk ost
Usædvanligt fund af et lerkar med indhold er måske forsøg på osteproduktion i bronzealderens Midtjylland.
Lergryden som blev fundet under en arkæologisk udgravning tæt på Silkeborg. Det usædvanlige fund indeholder en fastbrændt masse, som man endnu ikke med sikkerhed, kan sige, hvad er. Arkæolog og museumsinspektør fra Silkeborg Museum Kaj F. Rasmussen gætter på, at der er tale om osteproduktion.
Lergryden som blev fundet under en arkæologisk udgravning tæt på Silkeborg. Det usædvanlige fund indeholder en fastbrændt masse, som man endnu ikke med sikkerhed, kan sige, hvad er. Arkæolog og museumsinspektør fra Silkeborg Museum Kaj F. Rasmussen gætter på, at der er tale om osteproduktion. Foto: Videnskab.dk/Free


En lergryde, fundet under en arkæologisk udgravning tæt på Silkeborg, har helt usædvanligt vist sig at indeholde rester af, hvad der kan være et mislykket forsøg på at lave ost. Det skriver Videnskab.dk.

- Vi fandt lerkarret i, hvad der har været en grube - et hul i jorden, hvori man typisk smider ting, man ikke skal bruge længere. Helt usædvanligt var det i hel tilstand, og bare dét var en spændende situation at stå i, fortæller museumsinspektør og arkæolog Kaj F. Rasmussen fra Museum Silkeborg.

- Normalt, når du finder rester af mad i gryder, er det sort, forkullet materiale, typisk fra korn eller frø. Men her lå den fineste, hvidgule skorpe, og det havde vi ikke set før, siger han til Videnskab.dk.

Resterne af lergrydens indhold er blevet sendt til en såkaldt makrofossil analyse på Moesgaard Museum for at lede efter spor af plantematerialer, kød eller fisk, men uden det ventede resultat.

- Det tætteste, de kunne komme, var, at det var et opskummet, forglasset materiale, som kunne være resterne af olie eller sukkerstoffer, siger Kaj F. Rasmussen til Videnskab.dk.

Prøverne er derfor endt i hænderne på kemiker og seniorkonsulent ved Nationalmuseet Mads Chr. Christensen, der heller aldrig har set noget lignende.

- Vores forsigtige bud er, at det er rester af et bovint fedtstof, altså et fedtstof fra en drøvtygger i gryden, siger han i håbet om en dag at kunne komme svaret nærmere.

Hvad der helt præcist har været i gryden, ved man endnu ikke, men Kaj F. Rasmussens foreløbige gæt er, at der kan være tale om osteproduktion.

- Fedtstoffet fra en drøvtygger kunne være de sidste spor efter selve ostemassen, der har været del af den oprindelige produktion af traditionel fast ost. Vallen er herefter kogt ind, og den indeholder en masse sukkerstoffer, som på denne måde kan konserveres og gemmes til vinteren, mener arkæologen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.