Vild med dans: Egelind får erstatningspartner
Skuespillerindens professionelle makker, Mads Vad, har forstrakt en muskel, og derfor er danseren Frederik Nonnemann midlertidigt trådt ind.
Den profesionelle danser Mads Vad plejer sin skade, så han er helt klar til fredagens wienervals med skuespillerinden Søs Egelind.
Den profesionelle danser Mads Vad plejer sin skade, så han er helt klar til fredagens wienervals med skuespillerinden Søs Egelind. Foto: FLINDT MOGENS/Polfoto


Så uheldigt som noget kan være, er Mads Vad blevet ramt af en fibersprængning, som har sat en midlertidig stopper for den 31-årige professionelle dansers træning af skuespillerinden Søs Egelind i årets Vild med dans.

Inden fredagens show forstrakt danse-veteranen nemlig en muskel, og det betyder, at han lige i øjeblikket holder sig i ro, så han kan blive helt klar til fredagens wienervals med Egelind, fortæller parret på deres respektive Instagram-profiler.

- Jeg har desværre ligget i sengen hele dagen i dag, da jeg lige inden showet i går (fredag, red.) forstrakt en muskel i ryggen. Heldigvis har jeg verdens bedste dansepartner, som har været forbi mit hotelværelse med en varmepude og masser af kram, skrev Mads Vad til en selfie af ham og Egelind.

- Av, av, av, av. På vej til den tapre Mads, der gik på gulvet i quickstep i fredagens VMD med megasmerter i en pludselig fibersprængning i ryggen - stakkels mand. Nu må han ligge på gulvet i træningslokalet og lave fagter med armene, når jeg træner med Frederik Nonnemann som stand-in. Vi håber det bedste, skrev Egelind i en selfie og opdaterede statussen senere søndag.

- Mester Vad får behandling. Det går en lille smule bedre! Tak for søndags-babuuu-udrykning, lød det fra den 56-årige folkekære skuespillerinde, og senere på dagen meldte dansemusen sig også klar til fredagens show.

- Jeg har verdens sejeste dansepartner, der knokler løs med den dygtigste Frederik Nonnemann, mens jeg ligger og råber. Jeg lover med 100 procent sikkerhed at blive klar til på fredag, skrev valse-Vad.

Egelind og Vads wienervals kan ses fra fredag klokken 20 på TV 2, hvor der også samles ind til det store "Knæk cancer"-show.

Se opdateringerne her:

Juhuuu, vi gik videre

AVAVAV

Mester Vad får behandling

Jeg har verdens sejeste dansepartner

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.