Mellem jul og nytår blev "Vild med dans"-skønheden Karina Frimodt opereret i det ene bryst.
Hun havde undervejs i efterårets "Vild med dans", hvor han havde partneren John "Faxe" Jensen, tidligere professionel fodboldsspiller, fået konstateret en knude i det eneste bryst.
Men senere tog hun beslutningen om at få fjernet hele brystet, fordi der også var forstadier til kræft i vævet uden om knuden.
Siden har den dygtige danser været gennem et langt og sejt genoptræningsforløb med det mål for øje at blive i stand til at gøre det, hun elsker: at danse!
Det skriver Billed-Bladet.
- Jeg kan danse igen, men det gør stadig ondt, så jeg håber, kroppen holder. Det er først for nylig lykkedes mig at få armen helt op over hovedet, fortæller Karina Frimodt til ugebladet.
Klar til Dirty Dancing
Karina Frimodts første store test efter operationen er rollen som Penny i ”Dirty Dancing – The Musical”.
Den har premiere 8. juli i Operaen i København og med på scenen er Karina Frimodts gode ven, Silas Holst. Han skal spille danselæreren Johny Castle. Mathilde Norholt kan ses i rollen som Frances ”Baby” Housemann.