Video: Hidsig elefant smadrer bil i nationalpark
En lokal turist har filmet lidt af et særsyn under sit besøg i Khao Yai Nationalpark i det nordøstlige Thailand.
Henter afspiller ...
/ritzau/


En elefant forvildede sig lørdag ud på vejen i Khao Yai Nationalpark i Thailand, hvor den besluttede sig for at gå til angreb på en tilfældigt passerende bil.

Optagelserne er filmet af en lokal turist, der var på vej igennem nationalparken under sit besøg.

Ifølge nationalparkens ansatte kan elefanten have været frustreret over den ekstra trafik og postyr, som højsæsonen på det seneste har medført i nationalparken.

Trods elefantens tilsyneladende hidsige temperament er der ingen meldinger om tilskadekomne under dens udskejelser.

Dansk tilrettelæggelse: Kathrine Kellermann

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.