Video: Brand koster kvinde livet i Hjørring
En 58-årig kvinde mistede tirsdag aften livet, da der udbrød brand i hendes lejlighed.

Se flere videoer på Localeyes.dk
Henter afspiller ...
Se flere videoer på Localeyes.dk


En brand i Hjørring har tirsdag aften kostet en 58-årig kvinde livet.

Ved 19.30-tiden blev der slået alarm om, at det brændte på Frilandsvej 11D. Da politi og brandvæsen nåede frem, røg det kraftigt fra en lejlighed i stueetagen.

Ilden var på det tidspunkt dog gået ud, men da brandfolkene trængte ind i lejligheden, fandt de kvinden død.

- Lejligheden bebos af en enlig kvinde på 58 år, og det er politiets antagelse, at afdøde er identisk med denne, hedder det i en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi.

Der er intet, som tyder på, at der er tale om en forbrydelse, men lejligheden er afspærret, indtil brandteknikerne har fået undersøgt den og om muligt fastslået brandårsagen.

De pårørende til den afdøde kvinde er blevet underrettet, oplyser Nordjyllands Politi.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.