DR’s såkaldte exit-prognose, der allerede i eftermiddag postulerede ekstrem tilbagegang til rød blok får nu hård kritik.
Exit-prognosen er foretaget på baggrund af svar fra 744 danskere indsamlet over de seneste fire dage. Mange svar er altså afgivet forud for valget.
Men at spørge vælgerne før valgdagen og kalde det en exit-prognose er useriøst, mener valgforsker ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen.
"Det at samle svarene i én bunke og sige, at det giver et præcist billede, det er problematisk. Vælgerne kan sagtens nå at skifte mening. Problemet er, at medierne slås om at være de første til at give svar - og altså gerne før vælgerne har stemt," siger han til Avisen.dk.
Problemet med at piske en upræcis historie frem så tidligt på dagen, fordi man vil være først, er at man sender vælgere i retning af dem, der har vundet exit-prognosen, mener Johannes Andersen.
"Det er dybt problematisk at lave de her prognoser. For de påvirker dem, der ikke har stemt. Nogle kommer til at holde med vinderne, og nogle med taberne, og så kan man måske sige, at så går det lige op. Men erfaringen viser altså, at det er vinderne af prognosen, der vinder på det. SF er et bevis på, hvor meget fremgang et parti pludselig kan få, når først det begynder at få succes," siger Johannes Andersen, der mener, at exit-polls helt burde forbydes fra 14 dage før et valg.
"Så ville medierne blive tvunget til at kaste sig over indhold i stedet for."
Dårlig spiral
Og faktisk var DR’s nyhedschef Ulrik Haagerup inde på noget lignende ved folketingsvalget i 2007, hvor han forsøgte at indgå en aftale med TV 2 om ikke at offentliggøre exit-polls på valgdagen. Men TV 2 ville ikke være med. Dengang sagde Haagerup:
"Vi ville gerne tage initiativ til, at den skærpede konkurrence ikke fører til en dårlig spiral, hvor de her exit-polls bliver offentliggjort tidligere og tidligere. Vi var bekymrede for, at det kunne få en uheldig påvirkning af den demokratiske proces."
I dag vil Ulrik Haagerup ikke tage initiativ til at droppe exit-polls, selvom konkurrencen om at være hurtigst bestemt ikke er blevet mindre. Han siger, at hensynet til at opdatere borgerne hurtigt er afgørende for DR:
"Eftersom det er svært for eksperterne, at dokumentere, hvorvidt exit-polls sender vælgerne i den ene eller den anden retning, så vinder argumentet om, at opdatere danskerne og give dem et så tæt valgdækning som muligt," siger Ulrik Haagerup i dag til Avisen.dk.
I dag kom DR så først. Politikerne er dog ikke meget for at juble, før det endelige resultat ligger foran dem. Som Johanne Schmidt-Nielsen svarede, da DR2 refererede exit-prognosen for hende:
"Den slags exit-prognose fra meget meget tidligt på dagen, dem skal man ikke lægge ret meget i"
Exit-prognose er tilsyneladende en blanding af to forskellige former for måling, som DR har opfundet.
En exit poll er en stikprøveundersøgelse, hvor vælgere umiddelbart efter deres stemmeafgivelse spørges, hvorledes de har stemt.
Exit polls bliver som regel meget pålidelige på grund af den mere sikre målemetode og et stort antal deltagende vælgere.
En prognose eller en meningsmåling spørges vælgerne, hvordan de har tænkt sig at stemme forud for valget.
I dette tilfælde har DR adspurgt 744 respondenter flere af dem har svaret fra 16. november.