Hun har været en sød og nærværende vært på "Guld på godset" og "Guld i købstederne", men det er tid for en luftforandring for den 33-årige vært Mette Bluhme Rieck.
Hun skifter til DR Sporten, skriver Billed Bladet.
Er glad for sport
Det kan virke som om, der er lang vej fra antikke vaser og værdifulde malerier til sport. Men det er der ikke for den efterhånden erfarne tv-kvinde.
Hun er nemlig tidligere elitespiller i volleyball og adventure-racer:
- Så selvom det måske kan virke, som om der er langt fra min glæde ved antik og design til sport, er det overhovedet ikke tilfældet for mig. For mig er det en fantastisk mulighed for at kombinere en af mine store interesser og mit arbejde - og det er jo helt vildt priviligeret Og jeg kan jo altid se, om jeg kan nå et loppemarked i pausen, hvis det er en lidt sløj kamp, lyder det fra Mette Bluhme Rieck i en pressemeddelelse.
Om der bliver tid til at gå på loppemarked er nok tvivlsomt. Det er nemlig allerede planlagt, at Mette Bluhme Rieck skal tage del i dækningen af OL og Em i forbold.