USA smider igen bomber nær den syriske by Kobani
Ni luftangreb er blevet udført af amerikanere mod Islamisk Stat. Angrebene er sket nær den belejrede by Kobani


Bomber er blevet smidt fra luften nær den belejrede syriske by Kobani.

Det oplyser de amerikanske myndigheder.

I alt er der tale om ni luftangreb mod den militante gruppe Islamisk Stats positioner nær Kobani.

Seks af angrebene skete syd for byen. Her ødelagde bomberne en stor enhed fra Islamisk Stat (IS) og to mindre. Derudover blev to bygninger, som Islamisk Stat var i kontrol over, destrueret sammen med en kampvogn og våben, skriver den amerikanske centralkommando i en erklæring.

Nord for Kobani bombede styrkerne tre gange. Her blev to af jihadisternes mindre enheder sprængt i luften sammen med to bygninger.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.