USA sender F16-fly til Tyrkiet i kampen mod IS
Nato: Seks F16-fly fra det amerikanske luftvåben blive sendt til Incirlink i Tyrkiet.
Nato sender nu seks F16-fly til Tyrkiet. Her skal de indgå i kampen mod IS. Her ses et af de danske fly på flybasen i Sigonella på Sicilien. Arkivfoto fra april 2011.
Nato sender nu seks F16-fly til Tyrkiet. Her skal de indgå i kampen mod IS. Her ses et af de danske fly på flybasen i Sigonella på Sicilien. Arkivfoto fra april 2011. Foto: JOACHIM ADRIAN/POLFOTO


USA sender seks F16-fly til Tyrkiet, hvor de skal indsættes i kampen mod Islamisk Stat, oplyser Nato i en erklæring fra alliancens hovedkvarter i Bruxelles.

- Seks F16-fly Fighting Falcons fra det amerikanske luftvåben bliver sendt til luftbasen Incirlink i Tyrkiet for at støtte kampen mod Islamisk Stat, hedder det i erklæringen.

Det sker efter, at Tyrkiet har ændret kurs og er gået aktivt ind i bekæmpelsen af ekstremisterne i Islamisk Stat.

Tyrkiet har ændret politik, efter Islamisk Stat stod bag et terroranslag i Tyrkiet, og efter at USA i lang tid lagde pres på landet for at få det til at spille en mere aktiv rolle i kampen mod Islamisk Stat, der har trukket blodige spor hen over Irak og Syrien.

Amerikanerne og tyrkerne er blevet enige om at lade det amerikanske luftvåben bruge en base nær grænsen til Syrien. Kampfly fra USA må ifølge aftalen lette og lande på basen Incirlik, og det kan vise sig at blive en stor fordel, da amerikanerne tidligere har været nødt til at påregne ekstra flyvetid og brændstof fra de steder, hvor de hidtil har haft base.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.