En it-kriminel med en fiskesnøre, der snupper mine dankortoplysninger eller mit cpr-nummer og misbruger det.
Det er de to scenarier, som danskerne frygter mest, når de færdes på nettet, viser en ny rapport om danskernes digitale tryghed fra Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden.
78 procent af danskerne føler sig utrygge ved, om betalingskortoplysninger bliver stjålet og misbrugt på nettet, mens 74 procent føler sig utrygge ved, om cpr-numre opsnappes og bruges til at bestille varer på kredit eller indgå aftaler i ens navn.
Og det har de god grund til, mener Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.
- Der foregår en masse på nettet, som vi ikke har kontrol over. Dankortoplysninger og personlige data sælges på det mørke internet, som var det et par brugte støvler på Den Blå Avis. Forbrugerne skal klædes bedre på til at kunne beskytte sig selv, siger hun.
Fra 2014 til 2015 er antallet af anmeldelser om dankortsvindel på nettet og andre former for databedrageri fordoblet fra 4992 anmeldelser i 2014 til 10.808 anmeldelser i 2015, viser tal fra Rigspolitiet.
Det Kriminalpræventive Råd har flere råd til, hvordan man kan beskytte sig. Når man bruger sit betalingskort på nettet, skal man for det første tjekke, at betalingen foregår over en krypteret forbindelse. Det gør man ved at kigge efter hængelåslogoet i browserens adressefelt. Derudover skal man bruge stærke adgangskoder.
- Men det bedste man kan gøre er faktisk at overvåge sin netbank dagligt for at sikre sig, at ens kort ikke bliver misbrugt, siger rådets forebyggelseskonsulent Anders Rasmussen.
Hos Nets anbefaler kommunikationsansvarlig Søren Winge, at man bruger antivirusprogrammer på sin computer, holder sine computerprogrammer opdaterede og handler på e-mærkede hjemmesider.
- Vi ser flere og flere 'phishing'-angreb, hvor kriminelle prøver at 'fiske' fortrolige oplysninger ud af dig i en mail eller en sms ved at udgive sig for at være en offentlig myndighed. Men banker, Nets og offentlige myndigheder beder aldrig om følsomme data som kortoplysninger eller NemID over sms eller mail, så det skal man aldrig videregive, siger han.
Cpr-numre kan i de fleste tilfælde ikke misbruges, medmindre man har andre oplysninger om en person. Derfor skal man holde fortrolige oplysninger væk fra sociale medier, anbefaler Forbrugerrådet Tænk.
- Et cpr-nummer kan - i kombination med navn, adresse, betalingskort eller en Facebook-profil - gøre det nemmere for kriminelle at overtage din identitet, siger Anette Høyrup.
- Du skal give dit cpr-nummer, hvis du skal låne penge, starte nyt job, have et Rejsekort eller et synstjek hos en optiker, spille onlinekasino eller tilmelde dig DR Licens.
- Du skal ikke give dit cpr-nummer, hvis du skal have et pendlerkort, købe taletidskort, have penge tilbage fra en virksomhed, bliver ringet op af en telefonsælger, eller hvis du i det hele taget køber et produkt kontant på nettet.
Kilder: Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet
UDVID 
/ritzau/FOKUS