Tykke dyr bør sendes på kur
Alt for mange hunde og katte er overvægtige. For en kat betyder et ekstra kilo det samme som, hvis et menneske på 65 kilo steg 16 kilo i vægt.
Misser er madglad, men det bør ikke få ejeren til i misforstået kærlighed at forkæle dyre med for mange lækkerier.
Misser er madglad, men det bør ikke få ejeren til i misforstået kærlighed at forkæle dyre med for mange lækkerier. Scanpix


Et ekstra kilo på en kat ikke lyder af meget. Men det svarer faktisk til, at et menneske på 65 kilo vejer 16 kilo for meget.

Og de ekstra kilo går ud over vores kats eller hunds kæledyrs trivsel. Det gør dem dovne. De er mindre fysisk aktive og leger mindre, fordi det er hårdt for dem.

Cirka 40 procent af alle hunde og katte i den vestlige verden anses for at være for tykke, og tallet stiger.

Til P4 Østjylland siger dyrlæge Camilla Agger, at de ekstra kilo i høj grad skyldes ejerens misforståede godhed.

LÆS OGSÅ: Send din kat på slankekur med flere små måltider

- Vi er jo glade for vores kæledyr, og når hunden godt kan lide en godbid, er det fristende at gøre hunden glad. Hvis det sker for mange gange om dagen, bliver den jo for stor, siger hun til radioen ifølge dr.dk.

Akkurat som med mennesker, så fører dyrs overvægt livsstilssygdomme med sig.

Hvis Fido eller Misser spiser for meget, kan resultere i både sukkersyge, hjerte-, nyre-, og leverskader, kræft og problemer med sener og led.

Heldigvis er det muligt at få bugt med problemet ved at omlægge dyrenes kost til slankefoder, få det til at dyrke mere motion og skære ned på godbidderne. Dyrlæge Camilla Agger siger desuden, at hvis ens dyr allerede er blevet overvægtig, er det en god idé at få det kontrolvejet hver måned for at følge dets udvikling.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.