Tv: OL-faklen bliver modtaget med voldsomme uroligheder
Den olympiske ilds ankomst til Rio de Janeiro blev skæmmet af voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Faklen med den olympiske ild skulle bæres ind i værtsbyen Rio, men allerede i forstaden Niterói blev gaderne spærret af vrede demonstranter, der ville vise deres utilfredshed med Brasiliens OL-værtsskab.

OL-kritikerne mener, at Brasilien har brugt alt for mange milliarder kroner på det store sportsarrangement, i et land der kæmper med store sociale og økonomiske problemer.

- Regeringen tager penge fra sundhed, uddannelse og sociale programmer for at kunne betale for OL. Men om 30 dage vil alle de store, nye bygninger og arenaer være ubrugelige, lød kritikken fra Pedro Rosa, demonstrant.

Urolighederne gjorde, at faklens rute måtte lægges om, mens politiet forsøgte at rydde gaderne for demonstranter, inden den olympiske ild kunne fortsætte sin rute.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.