Tjek din kommune: 22 sænker skatten
I 4 kommuner skal borgerne betale mere i skat til næste år. I 22 kommuner falder skatten.
Foto: Scanpix/Iris


Danskerne skal samlet ikke betale mere i kommuneskat næste år. Det viser kommunernes indberetninger til Social- og Indenrigsministeriet.

I fire kommuner må borgerne dog punge mere ud. Skatten stiger nemlig i Fanø, Odense, Læsø og Rebild.

Da fire kommuner allerede i september fik ministeriets tilladelse til at hente flere penge hjem fra borgerne, var Holbæk også iblandt. Holbæk har valgt ikke at bruge muligheden - men nu gør Fanø det så i stedet.

I 22 andre kommuner bliver skatten sat lidt ned. Ifølge tal fra Social- og Indenrigsministeriet svarer det til, at kommunerne som helhed opkræver én million kroner mindre i skat.

Her stiger og falder kommuneskatten i 2017

Her stiger den:
Odense
Fanø
Læsø
Rebild

Her falder den:
frederiksberg
Brøndby
Dragør
Gladsaxe
Glostrup
Høje-Taastrup
Lyngby-Taarbæk
Tårnby
Vallensbæk
Furesø
Fredensborg
Helsingør
Frederikssund
Greve
Solrød
Kalundborg
Ringsted
Næstved 
Nyborg
Fredericia
Horsens
Kolding

UDVID

Alle 98 kommuner. regner med at kradse i alt knap 266 milliarder kroner ind i 2017. De opkræver såvel person- og ejendomsskatter som dækningsafgift for erhvervsejendomme.

Kommuner skal under ét holde skatten i ro. Det har de lovet regeringen i budgetaftalen for 2017. Og at det lykkes, glæder social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).  

- Jeg glæder mig over, at kommunerne samlet set lykkes at holde skatten i ro, samtidig med, at der lokalt har været mulighed for at tilpasse skatten. Det er en vigtig del af det lokale demokrati, udtaler hun i en pressemeddelelse.

I dokumentet herunder kan du se, hvordan skatten stiger og falder til næste år.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.