Tivoli-hotel brød loven med jobopslag: "Klar aldersdiskrimination"
Det er aldersdiskrimination, når man ansøger efter medarbejdere i en særlig aldersgruppe, som et Tivoli-hotel har gjort, slår fagforeningen HK fast.
Hotellet Nimb, der er ejet af Tivoli A/S, har aldersdiskrimineret i et jobopslag, vurderer HK.
Hotellet Nimb, der er ejet af Tivoli A/S, har aldersdiskrimineret i et jobopslag, vurderer HK. Foto: Scanpix/arkiv


Tivoli er kommet galt afsted med et jobopslag på Facebook, skriver Ekstra Bladet.

Det er hotellet Nimb, der er ejet af Tivoli A/S, der er kommet galt afsted ved at efterlyse 15 såkaldte greeters, der skal tage imod gæster. Under afsnittet 'Vi forventer' anfører hotellet, at man skal være mellem 18 og 28 år. Men det må man ikke, lyder det fra fagforeningen HK.

- Det duer ikke at angive en alder, da man afskærer nogle uagtet, at de har de egenskaber, der kræves for at have jobbet. Det er klar aldersdiskrimination, siger Michael Møllegaard, der er advokat hos HK, til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at en ansøger, der har fået afslag med udgangspunkt i sin alder kan klage og få en erstatning, der typisk ligger på omkring 20.000 kroner.

Hos Tivoli har man nu rettet jobopslaget.

- Der er tale om en banal fejl, hvor vi rettede fejlen med det samme. Vi diskriminerer ikke, og vi ansætter folk i alle aldre uanset køn. Men her er der sket en fejl, der med det vuns blev rettet, skriver pressechef Torben Plank i en mail til avisen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.