Ifølge dokumenter fra EU-Kommissionen ser det ud til, at Danmark i år får 2,4 milliarder kroner tilbage, fordi man har valgt at udregne medlemslandenes BNP, bruttonationalprodukt, på en ny måde.
De 28 medlemslandes EU-kontingent, som er beregnet på baggrund af deres bruttonationalprodukt, skal dermed justeres.
Men statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil se pengene, før hun tror på, at de faktisk kommer. Eller vil forholde sig til, hvordan de skal bruges.
- Det er nogle tekniske justeringer, og derfor vil jeg ikke på nuværende tidspunkt gå ind i, om der er penge til den ene eller den anden side, siger Helle Thorning-Schmidt.
- Det ser ud til, at Danmark får penge tilbage, og så må vi tage tingene derfra.
Historien om, at en større justering af medlemslandenes kontingenter er på vej, blev bragt torsdag af Financial Times på baggrund af officielle dokumenter fra kommissionen.
Tidligere har regeringen ved budgetforhandlinger opnået en milliardrabat for Danmark. Men det er en helt anden sag, slår statsministeren fast. Blandt andet fordi budgetjusteringen vil være en engangsudbetaling et enkelt år.
- Jeg vil godt understrege, at de to ting kan overhovedet ikke sammenlignes.
- Den milliard, som vi har fået i rabat, er en rabat, som vi får hvert år og mange år frem.
- Her er der tale om tekniske ændringer, der muligvis gør, at Danmark får penge tilbage, siger Helle Thorning-Schmidt.
Ifølge den britiske avis er der tale om en justering for perioden 1995-2003, og beløbene er ifølge EU-Kommissionen ikke endelige.
De præcise beløb vil blive kommunikeret til medlemslandene på "den første arbejdsdag i november," og justeringen bliver effektueret 1. december.
Den store taber i regnestykket skal være Storbritannien, som ifølge avisen står til at skulle tilbagebetale et beløb svarende til 15,8 milliarder kroner.
Den nye regnemetode er ikke udtryk for, at Danmark på bundlinjen skal have 2,4 milliarder tilbage, da der er tale om en blandt flere årlige justeringer.
/ritzau/