Thomas Helmig afslører: Så besværlig er jeg helt privat
I en ny bog fortæller den krølhårede popikon om sit kærlighedsliv.
Thomas Helmig beskriver i den nye biografi sig selv som en, der dagligt 'rejser væk' eller bare forsvinder mentalt.
Thomas Helmig beskriver i den nye biografi sig selv som en, der dagligt 'rejser væk' eller bare forsvinder mentalt. Foto: SCANPIX arkiv


Han har fortalt om det i massevis af sange, men nu gør han det også i bogform. Det aarhusianske popikon Thomas Helmig røber i en ny biografi, hvordan han helt privat har det med kærligheden. Bogen, som han har lavet sammen med journalisten Kirsten Jacobsen, udkommer på Gyldendal senere denne måned og hedder meget apropos 'Helmig og kærligheden.'

Den krølhårede charmetrold erkender i den nye bog, at han ikke er spor nem at leve sammen med. For hverken sin kone og sine børn. Konen har de seneste mange år hedder Renée Toft Simonsen.

Han fortæller ifølge BT i den nye biografi, at han har en 'indre sort boks', som han dagligt søger ind i og bliver fraværende - ofte umulig at nå - men samtidig kreativ.

Han taler om en længsel, der har været i ham, siden han var en lille dreng og erkender i bogen, at det er svært for kone og børn at leve sammen med en mand/far, der på den måde forsvinder ind i sig selv - og som samtidig kan være meget direkte og sårende i skænderier.

"Jeg ved fra Renée, at der er en kæmpestor udfordring for hende at være sammen med én, der ikke altid er til stede, og jeg tror, det er en af de største udfordringer i mange kærlighedsforhold," citeres han for at sige i den nye biografi.

Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen blev gift i 2000. De var en kort overgang fra hinanden i en periode på et havlt år fra 2013, men er nu sammen igen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.