Team Cult er klar med nyt om sin fremtid
Cykelholdet Team Cult Energy er klar til at fortælle nyt om sin fremtid. Indkalder til pressemøde på torsdag.
Cult Energys sorte trøjer har været synlige i flere store cykelløb i denne sæson. Nu er der nyt om holdets fremtid.
Cult Energys sorte trøjer har været synlige i flere store cykelløb i denne sæson. Nu er der nyt om holdets fremtid. Foto: CLAUS BONNERUP/POLFOTO


Det danske cykelhold Team Cult Energy er klar med nyt om sin fremtid.

Cykelholdet har tirsdag indkaldt til pressemøde på torsdag med fremtiden som eneste dagsorden.

Danmarks største cykelhold har været lukningstruet, siden man før sommerferien annoncerede, at pengekassen var ved at være tom, så sæsonen ville blive afsluttet før tid, hvis ikke en ekstra sponsor dukkede op.

Pengene har manglet gennem det meste af denne sæson, fordi en luxembourgsk medejer ikke levede op til løfter og forventninger.

Team Cult rykkede før denne sæson en kategori op og blev såkaldt Pro Continental-hold med mulighed for wild cards til alle de store cykelløb. Holdet fik netop wild card til forårsklassikere som Liege-Bastogne-Liege og Amstel Gold Race.

Pressemødet bliver holdt torsdag eftermiddag i energidrik-producentens hovedkontor ved Aarhus.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.