Tænketank: Kontanthjælpen er for høj
Incitamentet for at tage et arbejde kan være helt ned til 385 kroner om måneden ifølge Cepos' beregninger.
- Uanset at der er sket en svag forbedring fra 2014 til 2015, er der en betydelig del af kontanthjælpsmodtagerne over 30 år, der har et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob, mener Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen.
- Uanset at der er sket en svag forbedring fra 2014 til 2015, er der en betydelig del af kontanthjælpsmodtagerne over 30 år, der har et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob, mener Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen. Jens Nørgaard Larsen/Scanpix


Kontanthjælpen skal være lavere. Den konklusion er den liberale tænketank Cepos kommet frem til efter at have brugt Økonomiministeriets familietypemodel til at udregne forskellen på kontanthjælp og et lavtlønsjob til 117 kroner i timen.

- Uanset at der er sket en svag forbedring fra 2014 til 2015, er der en betydelig del af kontanthjælpsmodtagerne over 30 år, der har et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob, mener Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen.

- Det kalder på en kontanthjælpsreform, der i en række tilfælde reducerer kontanthjælpen.

Han peger på, at forskellen på kontanthjælp og et job kan være helt nede på 385 kroner om måneden. Det gælder for kontanthjælpspar med tre børn. Beskæftigelsesministeriet har tidligere oplyst, at det drejer sig om 650 familier.

Beregningerne viser også, at for næsten 60 procent af kontanthjælpsmodtagerne - enlige på kontanthjælp uden børn - giver en løn på 117 kroner i timen 3282 kroner mere på kontoen hver måned.

Det fremgår også af Cepos' analyse, at gevinsten, hvis kontanthjælpsmodtagere tager et arbejde, er steget med mellem 88 og 137 kroner om måneden fra 2014 til 2015 - medmindre man er et kontanthjælpspar uden børn. I så fald er det faldet.

Cepos har ikke tal på, hvor mange mennesker det drejer sig om.

Mads Lundby Hansen hæfter sig ved, at der ofte for kontanthjælpsmodtagere med børn stadig kun er en svag gevinst ved at tage et arbejde.

- Det skyldes blandt andet, at boligstøtte og friplads til daginstitutionsplads aftrappes, når der tjenes flere penge, siger han.

Cepos' regnestykke antager, at det koster 500 kroner mere i transportudgifter at være i arbejde end på kontanthjælp, og at personer på kontanthjælp er medlem af en a-kasse og en fagforening.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.