Syg borger mistede dagpengene: Straffet for et brev, kommunen aldrig sendte
En kommune lukkede for dagpengene, efter en borger ikke dukkede op til et møde. Men borgeren havde aldrig fået mødeindkaldelsen.
Haps - kommunen snuppede dagpengene, da en borger ikke mødte op til et møde på jobcentret. Men kommunen havde aldrig sendt mødeindkaldelsen. Personen på billedet har ikke med den konkrete sag at gøre.
Haps - kommunen snuppede dagpengene, da en borger ikke mødte op til et møde på jobcentret. Men kommunen havde aldrig sendt mødeindkaldelsen. Personen på billedet har ikke med den konkrete sag at gøre. Foto: Scanpix / Arkiv


Ankestyrelsen giver næse til kommune, som inddrog dagpenge, da borger ikke kom til møde. Han havde aldrig fået indkadelsen, skriver Fagbladet 3F.

En syg borger får nu efterbetalt tre ugers dagpenge. Kommunen havde nemlig fejlagtigt bremset udbetalingen. Pengene stoppede, da personen ikke kom til en opfølgningssamtale på jobcentret. Men vedkommende havde god grund til at udeblive. Der var nemlig aldrig kommet nogen indkaldelse til mødet!

Kommunen påstod, at de havde sendt et brev om mødet til borgerens e-Boks. Men vedkommende havde aldrig modtaget noget. Borgeren klagede til Ankestyrelsen. Herfra får kommunen nu en irettesættelse. De kunne nemlig ikke bevise, at de havde sendt noget brev.

Danskerne får hele tiden at vide, at vi skal holde øje med, om vi har fået digital post. Men nu giver Ankestyrelsen de offentlige myndigheder en opsang. De skal kunne dokumentere, at vigtige breve er sendt til borgerne.

I den aktuelle sag havde kommunen flere forklaringer. De siger, at it-afdelingen normalt kan bevise brevets vej i en "forsendelseslog". Men loggen for indkaldelsen til mødet kan de ikke finde. Derefter har kommunen kontaktet deres systemleverandør, KMD. Men her kan der heller ikke findes dokumentation.

Derfor konkluderer Ankestyrelsen: Brevet er aldrig kommet frem til borgeren.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.