Superstjerne er med mod Danmark
Cristiano Ronaldo var ikke med, da Portugal åbnede EM-kvalifikationen med en 0-1-fiasko mod Albanien.
Cristiano Ronaldo spiller med d. 14 oktober, når Danmark skal møde Portugal.
Cristiano Ronaldo spiller med d. 14 oktober, når Danmark skal møde Portugal. Foto: Alberto Saiz/AP


Superstjernen Cristiano Ronaldo er som ventet blevet udtaget til Portugals kommende landskampe - blandt andet den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Danmark i København 14. oktober.

Real Madrid-angriberen var på grund af en skade ikke med, da Portugal åbnede kvalifikationsturneringen med en 0-1-blamage hjemme mod Albanien.

Det resultat betød, at Paulo Bento mistede sit job som landstræner og blev erstattet af Fernando Santos.

Tre dage inden opgøret mod Danmark spiller Portugal testkamp mod Frankrig i Paris.

Disse 24 spillere er udtaget til den portugisiske trup. Sporting Lissabon er storleverandør med seks spillere i truppen:

* Målmænd: Anthony Lopes (Lyon), Rui Patricio (Sporting Lissabon) og Beto (Sevilla).

* Forsvar: Bruno Alves (Fenerbahçe), Fabio Coentrao (Real Madrid), Pepe (Real Madrid), Antunes (Malaga), Ricardo Carvalho (Monaco), Ivo Pinto (Dinamo Zagreb), Cedric (Sporting Lissabon), Eliseu (Benfica) og Jose Fonte (Southampton)

* Midtbane: Adrien Silva (Sporting Lissabon), Andre Gomes (Valencia), João Moutinho (Monaco), William Carvalho (Sporting Lissabon), Joao Mario (Sporting Lissabon) og Tiago (Atletico Madrid).

* Angreb: Cristiano Ronaldo (Real Madrid), Vieirinha (Wolfsburg), Eder (Braga), Nani (Sporting Lissabon), Ricardo Quaresma (Porto) og Danny (Zenit)

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.