Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Stort byggefirma skjulte arbejdsulykker

Pihl & Søn kendte til alvorligt uheld på jobbet, men intet blev anmeldt. Det sker ofte, mener Arbejdstilsynet.

29. okt. 2012 kl. 03:42 (opdateret kl. 08:08)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

- Ingen ambulance.

Sådan lød byggelederens ordre, da polske Andrzej Strugala i februar fik en slem forvridning i knæet efter et fald på flere meter på byggepladsen Navitas på havnen i Aarhus.

En ambulance ville nemlig alarmere Arbejdstilsynet om ulykken, og det ønskede byggelederen hos Pihl & Søns polske underentreprenør Budomex ikke.

I stedet blev Andrzej Strugala iført sit private tøj og kørt på skadestuen i en kollegas bil, skriver Politiken.

Først to uger senere, da Arbejdstilsynet kom på uanmeldt besøg på byggepladsen, hvor Pihl & Søn opfører en ingeniørhøjskole, fik tilsynet nys om ulykken - og to andre ulykker blandt de polske arbejdere.

Ingen af de tre ulykker blev anmeldt til Arbejdstilsynet, hvilket er lovstridigt. Ifølge kontorchef i Arbejdstilsynet Jens Skovgaard Lauritsen er det "alvorligt", når arbejdsgivere ikke indberetter ulykker.

- Arbejdsgiveren har en helt klar pligt til at sikre, at arbejdet både bliver planlagt og udført fuldt forsvarligt, siger han til Politiken.

Det sker ikke desto mindre ofte, at ulykker ikke indberettes.

- Vores vurdering er, at cirka halvdelen af alle arbejdsulykker ikke bliver anmeldt, siger kontorchefen.

Der findes ikke statistik over, om udenlandske firmaer i højere grad end danske undlader at indberette. Men både Arbejdstilsynet og byggeriets fagforeninger har en klar formodning om det.

- Det kan tænkes, at man er mindre tilbøjelig til at tage på skadestuen med en ulykke, siger Jens Skovgaard Lauritsen.

I 2012 har der været fire dødsulykker i byggeriet. Tre af de omkomne er polakker, viser nye tal fra Arbejdstilsynet. Og udlændinge rammes oftere af arbejdsulykker generelt end danskere: Set i forhold til gennemsnittet er udlændinge udsat for 60 procent flere.

Læs også: ”Vi vidste, at folk ville dø på d’Angleterre”

Læs også: 10.000 skibe skrottet på tropestrand

Læs også: Overhørte brag: Jyde mast ihjel under port

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
29.10-2012 | 09:07 af Kurt A. Nissen
I gentagelses tilfælde skal de have en bøde i i 100.0000 kr. klassen og hvis det forsætter skal de frakendes retten til at drive virksomhed i Danmark - Loven gælder for alle, og det betyder at ALLE arbejdsulykker der har medført 1 sygedag eller hvor der kan blive tale om erstatning, SKAL de anmeldes til Arbejdstilsynet og deres forsikring, alt andt er ulovligt - sådanne firmaer som Pihl & Søn bør ikke kunne lov til at arbejde for det offentlige
 
 
29.10-2012 | 09:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.10-2012 | 09:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.10-2012 | 09:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites