Splitternøgne dansere går på scenen i Oslo
I to danseforestillinger - den ene skabt af en dansker - optræder danserne helt uden tøj på i Dansens Hus i Oslo.
Balletten '7 Pleasures' av Mette Ingvartsen vises i Dansens Hus i Oslo i denne uge.

Balletten '7 Pleasures' av Mette Ingvartsen vises i Dansens Hus i Oslo i denne uge.

Foto: Marc Coudrais/Dansens Hus/pressefoto


Danserne i to danseforestillinger i Olso går på scenen uden en trevl på kroppen. Forestillingerne, der vises i Dansens Hus, betegnes som udtryk for en 'nøgentrend', skriver den norske avis VG.no.

Den ene forestilling har premiere 11. marts - det er danskeren Mette Ingvartsens '7 Pleasures.' I april følger 'Tragedie', som Olivier Dubois har skabt.

'7 Pleasures' har for nylig været opført i København.

Leder af Dansens Hus, Un-Magritt Nordseth, siger til til VG.no, at nøgenheden er et statement - en protest mod vor tids 'kropshysteri'.

- Kroppen er blevet gjort til noget skamfuldt igen. Nøgenhed er defineret gennem et udseende, der helst skal være perfekt. Det skaber et enormt pres på  unge piger og fyre, siger lederen af Dansens Hus om de iøjenfaldende nøgenforestillinger.

Hun kalder nøgenhed på scenen for 'et stærkt instrument', man som tilskuer ikke kan undgå at blive berørt af.

Un-Magritt Nordseth påpeger, at der i Dansens Hus opføres langt flere forestillinger, hvor danserne har tøj på. Men 'nøgentrenden' er kommet for at blive, mener hun.

- Jo større udfordringer i samfundet er, jo mere tror jeg, at nøgenhed bruges som et værktøj. Fordi det er indlysende, det rører, og det er provokerende, siger hun blandt andet.

Foto fra forestillingen 'Tragedie' af Olivier Dubois. Foto: Francois Stemmer

 'Tragedie' vises 16. og 17. april. Foto: Francois Stemmer

Ifølge arrangørerne er danserne nøgne i både overført og reel betydning, når de opfører 'Tragedie'. Foto: Francois Stemmer

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.