Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Snyltere driver Matas-ansatte til vanvid

Matas' medarbejdere er dybt frustrerede over, at især kvindelige ’kunder’ snylter på makeup og parfume. Kæden skruer bissen på.

14. maj 2010 kl. 13:20
Start et spil på Spigo.dk
Spil
'Man skulle tro, det kun var teenagepiger, men det er kvinder i alle aldre, der bruger vores butik som et makeup-studie, hvor alt er gratis. Når vi pointerer, at man heller ikke smager på leverpostejen i Føtex, bliver de fornærmede. De hævder, at de har retten på deres side,' siger en medarbejder i en københavnsk Matas.
"Man skulle tro, det kun var teenagepiger, men det er kvinder i alle aldre, der bruger vores butik som et makeup-studie, hvor alt er gratis. Når vi pointerer, at man heller ikke smager på leverpostejen i Føtex, bliver de fornærmede. De hævder, at de har retten på deres side," siger en medarbejder i en københavnsk Matas. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

En stor del af de godt 2.000 salgsassistenter, elever og materialister i Matas knap 300 danske butikker bliver dagligt vrede og kede af det.

Det skyldes et problem med især kvindelige besøgende, der bruger løs af de ofte kostbare mascaraer, læbestifter, parfumer og cremer.

Raser over over at blive irettesat

Det er varer, som egentligt skulle kunne sælges, men som bliver ødelagt til dyb frustration for personalet, der må kassere kosmetikken efter skænderier med 'kunder', der bliver rasende over at blive irettesat.

Avisen.dk har ringet til 10 Matas-butikker. Fra samtlige butikker beretter personalet om udbredte problemer med kunder, der ikke respekterer eller forstår, at ikke alle varer må åbnes og anvendes.

'Irriterende', 'træls' eller 'frustrerende'

Alle de adspurgte siger, at de oplever problemet dagligt – og at det er 'irriterende', 'træls' eller 'frustrerende'

"Man skulle tro, det kun var teenagepiger, men det er kvinder i alle aldre, der bruger vores butik som et makeup-studie, hvor alt er gratis. Når vi pointerer, at man heller ikke smager på leverpostejen i Føtex, bliver de fornærmede. De hævder, at de har retten på deres side," siger en medarbejder i en Københavnsk Matas.

"Bliver pissesure"

"De respekterer os ikke. De står bare der og sminker sig med det dyre make-up og bliver pissesure, når vi beder dem stoppe," siger en ekspedient i en århusiansk Matas.

"Der ryger rigtig meget læbestift og mascara på den konto, fordi folk ikke læser skiltet, hvor der står, at det er forbudt. Man bliver rigtig trist af det," siger en medarbejder i en anden Matas i Århus.

"Flipper ud og sviner os til"

"Vi smider rigtig meget make-up ud, for vi kan jo ikke sælge det, når nogen har brugt det. Ofte må vi bede teenagere forlade butikken, når det tager overhånd. Så flipper de helt ud og sviner os til," lyder det fra en Matas i Aalborg.

I en århusiansk Matas er problemet blevet så stort, at butikken har skruet bissen på.

"Betragtes som butikstyveri"

"Brug af salgsvarer medfører køb. Hvis ikke betragtes det som butikstyveri," står der op røde opslag på hylderne.

De ansatte giver flere steder udtryk for, at de er kede af de økonomiske tab, som butikkerne lider, når kosmetik, creme og parfume må kassereres.

Så medarbejderne ringer til leverandørerne i forsøget på at få dem til at stille såkaldte 'testere' til rådighed". Nogle gange lykkes det, men langt fra altid.

'Testere' er produkter markeret med et lille klistermærke, der oplyser, at det er okay at bruge det.

Det er fortrinsvis kvindelige besøgende, der også bruger salgvarerne. Men der er også konflikter med unge mænd i grupper, der parfumerer sig kraftigt i butikkerne, siger flere ansatte.

Matas informationschef Henrik Engberg Johannsen har ikke været at træffe for en kommentar, men mandag skrev han til Avisen.dk, at "der generelt ikke noget problem med, at kunder bruger varer, der ikke er beregnet som testere".

Læs også: Otte råd til at tackle en hystade

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
14.05-2010 | 14:11 af Maria Kvolbæk
Har kunderne ikke moral og pli mere? Mærkning med :Brudt embalge betragtes som køb er en go ide.
 
14.05-2010 | 14:20 af Carl Nielsen
Jeg undrer mig over at det skulle være de ansatte, der har et problem, og ikke butiksejerne. Men i den moderne verden er alt jo byttet om....
 
 
14.05-2010 | 15:06 af kim hansen
Hver butik har en kvote for hvor meget svind der må være så det går direkte udover hvor meget de ansatte selv kan stoppe i lommerne, måske ;-)
 
 
14.05-2010 | 20:18 af Kenneth Jakobsen
Det er jo også de ansatte det går udover. De skal jo håndhæve reglerne, og det er dem som bliver overfuset.
 
14.05-2010 | 14:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.05-2010 | 15:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.05-2010 | 15:11 af kim hansen
Det var faktisk også min første tanke da jeg læste det, at jeg ville smide en kommentar med "top relevant journalistik, det er vel en hel afdeling der har jagtet denne historie" eller noget lignende for ironisk at gøre opmærksom på ligegyldigheden..
 
 
14.05-2010 | 15:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.05-2010 | 20:18 af Kenneth Jakobsen
Der er ingen grund til, at tage let på sådan nogen snyltere. Enten betaler de for varene, eller også hedder det politianmeldelse!
 
14.05-2010 | 20:56 af Ann-Charlotte Kjeldsen
For een gangs skyld må jeg erklære mig enig med Kenneth..
 
 
17.05-2010 | 13:12 af Michael Brandt
Det er vel bare at gøre kort proces og anmelde dem for butikstyveri. Så må de tage den i retten, hvis de nægter at betale en evt bøde fra politiet.
 
24.05-2010 | 08:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2010 | 08:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2010 | 17:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2010 | 18:02 af Kenneth Jakobsen
Jeg har slet ikke ondt af dem, som bliver smidt ud af forretningerne, på grund af denne opførsel. Og slet ikke hvis hvis de får en politisag på halsen.
 
24.05-2010 | 19:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2010 | 19:54 af Kenneth Jakobsen
Nej jeg har ikke noget til overs for hverken store eller små snyltere.
Men kosmetiksælgere er altså ikke snyltere, de sælger noget folk gerne vil købe i massevis.
 
24.05-2010 | 22:46 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2010 | 23:30 af Kenneth Jakobsen
De eneste som kan vurdere, om et produkt er pengene værd er er kunden. Det er ikke op til os andre at bedømme. Erhvervslivet lever af at producere ting, vi andre har lyst til at købe af dem. Det har da intet med snylteri at gøre. Der er ihvertfald ÉN ting, jeg aldrig kommer til at fatte. Og det er at der stadig at folk, som tager det marxistiske nonsens seriøst. Det er ikke en lærde, som har bragt nogen noget godt. Hvis der er nogen der blev udnyttet, så det det da borgerne i de lande, som tog disse doctriner til sig. Det meste er verden, er da heldigvis blevet klogere.
 
24.05-2010 | 23:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2010 | 16:18 af Mai Jørgensen
Jeg er lidt skræmt, men lige i denne sag er jeg for første gang faktisk helt enig med Kenneth :-O
 
25.05-2010 | 16:19 af Mai Jørgensen
@Per Christiansen:

så det er altså i følge dig okay at stjæle, bare man kun gør det fra firmaer/butikker, som du ikke kan lide?
 
25.05-2010 | 17:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.05-2010 | 01:04 af Mai Jørgensen
Nej, det synes jeg ikke er tyveri, Per, fordi du jo selv kan bestemme om du vil købe den dyre eller den billige mundskyl. Ingen tvinger dig til at købe den dyre i Matas. Hvis man synes, priserne er for høje, må man jo finde tingene billigere et andet sted.

Det er stadig tyveri at åbne emballager inde i forretningen og bruge af indholdet, uden at købe det. Som en af de Matas-ansatte sagde: man smager jo heller ikke på leverpostejen i Føtex. Eller går ind til en frisør, vasker hår i den svinedyre frisørshampoo og går igen uden at betale. Hvorfor er det så okay at stjæle i lige præcis Matas?

Og uanset hvad, så skal ingen medarbejder i nogen forretning overhovedet svines til og overfaldes verbalt, fordi de vover at gøre opmærksom på, at det kunden har gang i altså ikke er lovligt.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites