I går blev skuespilleren Jesper Christensen kåret som Årets Republikaner af den lille forening Republikansk Grundlovsforening.
Foreningen ønsker Kongehuset helt afskaffet, og de belønnede Jesper Christensen for sin åbenmundede kritik af Kongehuset.
"Det er forbryderisk fra barnsben at gøre nogle mennesker til mere end andre. Den er helt gal med at lade moderne mennesker blive pålagt at vokse op med, at de ikke behøver overholde landets love, og at de absolut skal bekende sig til en bestemt tro. Det vil jeg ikke støtte," siger han til Ekstra Bladet.
Den prisbelønnede skuespiller, som er kendt for at spille alt fra bums på bænken til grum Bond-skurk blev selv tilbudt et ridderkors fra dronningen i 2006. Dengang skrev han et høfligt afslag tilbage.
Foreningen Republikansk Grundlovsforening har et politisk ønske om at afmontere dronning Margrethe og hendes tronfølgere fra enhver indflydelse, uanset om den kun er symbolsk.
Jesper Christensen er også republikaner, siger han til Ekstra Bladet.
"Men jeg er så realistisk, at jeg ikke regner med at få indført republikken lige med det første, men derfra og til at støtte kongehus-institutionen, nej tak," slutter han.
Kilde: Ekstra Bladet