Skuespiller giver råd til et langt ægteskab
Tom Hanks har efter 30 års ægteskab en god ide om, hvordan man får et langt ægteskab.
Tom Cruise mødte Rita Williams, da de begge to spillede med i filmen "Volunteers".
Tom Cruise mødte Rita Williams, da de begge to spillede med i filmen "Volunteers". Foto: Evan Agostini/EVAN AGOSTINI/INVISION/AP


Det er efterhånden en sjældenhed, at ægteskabet holder i mere end et par år, når der er tale om berømtheder. Tom Hanks er dog undtagelsen, eftersom han stadigvæk er sammen med sin kone, skuespilleren Rita Wilson, næsten 30 år efter, at de blev gift.

Hanks, der mest er kendt for sine roller i "Forrest Gump", "Apollo 13" og "Saving Private Ryan", har et overraskende simpelt råd til de nygifte, der håber på, at hvedebrødsdagene kommer til at vare ved.

- Lad vær med at være dum. Jeg tror, at det er en modig handling i sig selv at blive gift, fortæller han i et interview med Extra.

Desuden løfter han sløret for, at man bør gå til et ægteskab med ydmyghed. Således definerer han sig selv som "en heldig mand", at han fået lov til at leve sammen med sine kone igennem alle disse år.

Og at ægteskabet er i medgang og modgang har den 59-årige skuespiller selv kunne mærke, efter at hans kone længe har kæmpet med brystkræft, men han glæder sig nu over, at hun er ved godt helbred.

- Hendes helbred er fantastisk. Hun har ikke alene taget sig af sin egen krise, men af alle kvinders kamp mod kræft på en måde, som jeg synes er virkelig smuk og modig. Jeg er glad for, at vi ikke går i gymnasiet, for så ville jeg ikke have turde tale til hende, fortæller Tom Hanks, der selv spillede en aids-syg advokat i filmen "Philadelphia" fra 1993.


/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.