Det er forståeligt og samtidig mærkværdigt, at der på nogle folkeskoler ifølge Berlingske uofficielt er indført minimumkarakterer, som elever skal leve op til for at blive erklæret egnede til at begynde i gymnasiet.
Det mener Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.
Han understreger dog, at han ikke tidligere har hørt om, at skolerne og deres uddannelsesvejledere flere steder har lavet uofficielle retningslinjer for, hvordan karakterbogen skal se ud for at få adgang til gymnasiet.
- Jeg kan på den ene side godt forstå, at man forventer og forlanger noget af de børn, der skal have en egnethedserklæring. Men det kan undre mig, at man vil have et skuffesystem. At sætte en ukendt grænse er måske ikke rimeligt, lyder det fra Claus Hjortdal.
Formanden for skolelederne siger, at han "ikke er i en position", hvor han "kan indskærpe noget" over for sine medlemmer.
Der er fra politisk hold endnu ikke fastsat noget karakterkrav for at blive optaget på gymnasiet. Men i forbindelse med en justering af gymnasiereformen ønsker regeringen at indføre adgangskrav, hvor eleverne mindst skal have 02 i matematik og i dansk.
Claus Hjortdal mener, at det er vigtigt at måle elevernes faglige niveau, inden de forlader de mere trygge rammer i folkeskolen. Men at tage udgangspunkt i enkelte karakterer kan være for firkantet:
- Der skal måske ikke ligefrem laves karakterkrav, men man skal kunne sikre sig, at eleverne kan præstere på det faglige område over en periode.
- Det er ikke nok bare lige at gå til eksamen og få en 7'er. Det er langt mere benhårdt i gymnasiet end i folkeskolen inden for det faglige, siger Claus Hjortdal.
Der er allerede besluttet at indføre adgangskrav på landets erhvervsskoler. Her skal man fra næste sommer have mindst 02 i dansk og matematik for at komme ind.
/ritzau/