Skjul missens numsehul: Smykke forarger på Facebook
Er det her den ultimative gave til katteejere?


Det kan være svært at finde på en gave til katteejere.

Samtidig har katte for vane at rende rundt med numsen bar, og hensynsløst lufte deres ganske uæstetiske numsehul foran øjnene på alle. Så hvorfor ikke købe et yndigt smykke, der kan pynte og dække for hullet?

Denne bizarre tankegang har fået katteejere til at hvæsse kløerne på Facebook som reaktion på at webshoppen CatCrib netop har lanceret kattenumsesmykkerne.

Pølle-problemer?

- Hvad foregår der? Et dyr er et dyr, der skal elskes, passes og plejes, men ikke udsmykkes, skriver Kirsten for eksempel på et dansk Facebook-forum for katteelskere.

- Hva' så når den skal skide? Så er det et be-lortet numsesmykke. Dybt åndssvagt og unødvendigt, skriver Mandy på samme forum.

Også på Youtube har videoen, hvor en kat mere eller mindre frivilligt agerer numsesmykkemodel, fået hårde kommentarer med på vejen.

- De opdager, præcist hvor dårlig idéen er, første gang deres kat skider, skriver en Youtube-bruger.

Hadegave

Andre skriver, at de hellere vil bruge smykket selv.

I modsætning til hvad nogle tror, skal smykket ikke stikkes ind i kattens numsehul, men hænge fra en kæde rundt om kattens hale.

Der har været spekulationer om, at produktet ikke fandtes, og at det hele bare var en joke. Ifølge Huffington Post findes smykkerne dog, og bliver også solgt fra webshoppen, men som hadegave eller for-sjov-gave.

Så hvis du som katteejer modtager smykket som gave er du i din gode ret til at blive fornærmet over hentydningen om, at din kats numsehul skal pyntes op, før det bør vise sig offentligt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.