Skistjerne skadet inden løb
Mario Matt, den regerende OL-mester i slalom, er usikker deltager ved søndagens VM-løb efter træningsstyrt.
35-årige Mario Matt er kommet til skade under en træning.
35-årige Mario Matt er kommet til skade under en træning. Foto: Alessandro Trovati/AP


Skidt nyt for de østrigske guld-ambitioner i herrernes slalom ved ski-VM i amerikanske Beaver Creek.

Den forsvarende olympiske mester i disciplinen, 35-årige Mario Matt, er kommet til skade under en træning og er ifølge skiracing.com usikker deltager til søndagens VM-konkurrence.

Matt kom galt af sted ved mandagens træning og beskadigede sit højre ben.

Østrigernes læge Thomas Grstrein fortæller, at Matt kommer til at stå over de næste tre træningsdage. Den endelige beslutningen omkring Matts deltagelse i søndagens løb tages først lørdag, meddeler lægen.

Matt er noteret for en lang række triumfer. Foruden OL-guldet fra sidste år vandt han VM i 2001 og 2007.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.