Mens Helle Thorning-Schmidt langsomt har overhalet blå blok i meningsmålingerne, er der alligevel godt nyt til Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.
For skulle han trodse de seneste målinger og med blå blok vinde valget, så har han langt de fleste vælgers opbakning. I hvert fald når det gælder de trofaste vælgere fra den fløj.
Det skriver TV2.dk.
Nye borgerlige foretrækker DF
Således foretrækker 54 procent af de borgerlige vælgere Lars Løkke Rasmussen som statsminister, mens en andel dog også har en anden favoritkandidat; nemlig Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, viser en ny måling, som Megafon har foretaget for TV2 og Politiken.
Noget anderledes ser det dog ud, hvis man udelukkende spørger de vælgere, der har skiftet fra rød til blå blok siden valget i 2011.
Her er favoritkandidaten nemlig Kristian Thulesen Dahl.
Det gør sig især gældende for de tidligere SF-vælgere. Her er det nemlig 100 procent, der foretrækker DF'eren, skriver TV2.dk.