23-årige Sille Pedersen gjorde, som man skal som studerende: Hun gik i gang med en videregående uddannelse med det samme.

Det resulterede i, at hun brugte to år på den forkerte uddannelse.

"Jeg skulle nok have taget et år efter gymnasiet i stedet for, hvor jeg tænkte mig om og prøvede nogle ting," siger Sille Pedersen.

Fra flere sider af folketinget er politikerne i disse dage ude med riven for at få studerende hurtigere igennem studierne.

Men et år mere på bagen inden man går i gang og mulighed for at vælge om kan netop være det, unge behøver for at vælge rigtigt i sidse ende, mener Sille.

Startede på informationsvidenskab

"Det såkaldte fjumreår er jo netop der, hvor man finder ud af en masse om samfundet og hvor man selv står. Selvudvikling er et ulideligt ord, men den slags er hamrende vigtigt," siger hun.

Sille begyndte at læse informationsvidenskab efter gymnasiet, men fandt ud af, at hun og studiet slet ikke svingede sammen.

"Jeg var faktisk ikke så god en studerende, som jeg havde håbet," erkender Sille.

Først bagefter fandt hun ud af, at handelskolen passede hende meget bedre. Hun har nu afsluttet grunduddannelsen og leder efter en elevplads

"Det har bare altid ligget i kortene, at gymnasiet og universitetet var det eneste rigtige. Man får et rosenrødt billede af de videregående uddannelser, hvorimod erhvervsuddannelser har et lidt blakket ry," siger Sille.

Meget bedre med en erhvervsuddannelse

Hun efterlyser bedre vejledning af unge, som skal vælge uddannelse.

"Det er ikke nok, at der kommer nogen og fortæller, at du kan blive dét, hvis du læser dét. Man skal også sætte sig ned med de unge og give dem individuel vejledning."

Selvom Sille Pedersen er blevet to år forsinket i sit studie, synes hun ikke, de er spildt.

"Uanset om man bruger et par år på at arbejde i Netto eller rejse ud i verden eller læse noget, der viser sig at være forkert, lærer man jo en masse om samfundet og om, hvad man selv vil og ikke vil. Det synes jeg også, der skal være plads til."