Sejrsikker Clinton: Vi har nået en milepæl
Hillary Clinton har i en e-mail til sine støtter erklæret sig som Demokraternes præsidentkandidat.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Tidligere udenrigsminister Hillary Clinton har erklæret sig som Demokraternes præsidentkandidat i sin sejrstale i forbindelse med primærvalgene tirsdag aften lokal tid.

Da Clinton indtog scenen i Brooklyn til bragende applaus fra sine støtter, erklærede hun sig selv som vinder af Demokraternes præsidentkandidatur.

- Takket være jer har vi nået en milepæl. For første gang i vores nations historie vil en kvinde blive præsidentkandidat for et af de to store partier, sagde Clinton fra scenen i delstaten New York.

Hillary Clinton opnåede mandag den nødvendige opbakning fra Demokraternes delegerede til at blive partiets præsidentkandidat, rapporterede amerikanske medier.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.