Lyder det lidt kynisk? Det er i hvert fald sandheden ifølge Debbie Fay, grundlægger og direktør for Bespeak Presentation Solutions.
I sin blog på The Huffington Post undskylder hun for at være en anelse ligefrem.
Men folk er altså fuldstændig ligeglade med, hvordan du præsterer, og det kan være brugbart at tænke på, når man står og sveder:
"Faktisk, så er de så optaget af deres egen navle og tænker så meget på, hvordan de kan få noget ud af det, du siger, at de slet ikke tager nogen notits af dig. Altså, medmindre din mor sidder blandt publikum, er de faktisk fuldstændigt ligeglade med dig," påstår hun.
Fokuser kun på dem
Tricket er ifølge Debbie Fay at vende fokus væk fra dig selv, når du taler. Den stemme de fleste af os hører i hovedet skal ikke sige mig, jeg, fejl og fejl. Den skal vendes mod publikum. Du er alligevel den eneste, der tænker over dine fejl.
Hun slutter af med en opsang til nervøse talere:
"Så stop med at være så selvoptaget, gider du? Alle er ligeglade med dine nerver, og der er ingen, der kan se, du sveder. De venter venter og venter på, at du kommer med en præsentation, der vil hjælpe dem. Fokusér på det, og du vil blive hørt"
Kilde: The Blog, Huffington Post