Sangerinden Karen Mukupa og tv-kokken Nikolaj Kirk kan næsten ikke få armene ned.
I mange år har parret forgæves forsøgt at få børn og havde overvejet at adoptere. Men nu er det lykkedes parret at få deres eget barn, for sangerinden er nemlig blevet gravid.
- Jeg er 39 år, så jeg nåede det lige! Det er et mirakel, der er sket. Jeg havde faktisk opgivet, og jeg troede simpelthen ikke på det, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Men den var god nok, og vi er meget glade, siger Karen Mukupa til Billed-Bladet.
Parret, der venter deres barn til april, er netop hjemvendt fra en rejse i Afrika. Og det ikke en tur uden bekymringer for den 39-årige sangerinde.
- Jeg har lige været i Uganda og var lidt nervøs med hensyn til malaria, men jeg har passet rigtig godt på mig selv. Jeg har gået med langærmede trøjer og sovet med net om natten, siger Karen Mukupa til ugebladet og fortæller, at parret ikke planlægger at blive gift, selv om de nu venter barn
- Nikolaj og jeg er ikke gift, men blev afrikansk forlovet, da vi havde en lille ceremoni i Afrika for mange år siden. Til gengæld er vi jo gift i hjertet, og det er jo det vigtigste, fortæller hun til Billed-Bladet.
Kilde: Billed-Bladet