Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Sådan fungerer de to mållinje-teknologier

Fifa vil i fremtiden bruge mållinje-teknologi. Se de to meget forskellige bud på, hvordan opgaven løses.

5. juli 2012 kl. 22:46
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det internationale fodboldforbund Fifa har torsdag godkendt brugen af mållinje-teknologi. Teknologien skal løse problemet med at afgøre, hvorvidt bolden har været over stregen eller ej.

Fifa har to alternativer, når løsningen skal vælges.

* GoalRef: Hele rammen omkring målet er monteret med en antenne og desuden er selve fodbolden - som selskabet har udviklet sammen med den danske boldproducent Select - foret med en antenne. Et magnetfelt mellem målstolperne registrerer så påvirkningen, hvis den chip-udstyrede bold er inde, og et signal går ud til dommerens ur, så han får klar besked.

* Hawk Eye: Seks højhastighedskameraer er placeret i målet. Kameraerne følger bolden og tager 20 gange så mange billeder i sekundet som et almindeligt tv-signal. Hvis bolden passerer mållinjen, bliver der sendt et krypteret radiosignal til dommerens armbåndsur for at vise, at der er mål. Når bolden bevæger sig ind omkring mållinjen, skal Hawk Eye-systemet blot have udsyn til 25 procent af bolden for på under et halvt sekund at afgøre, om den er inde eller ude.

De to teknologier er allerede ved at blive testet, og Fifa vil bruge mållinje-teknologi ved klub-VM til december, Confederation Cup i 2013 samt ved VM i Brasilien i 2014.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites