Sådan får du digital post via e-Boks på smartphonen
Det er meget nemt at opsætte din smartphone til at modtage digital post via e-Boks. Se her hvordan du gør.
Det er meget nemt at opsætte din smartphone til, at modtage digital post via e-Boks. Se her hvordan du gør.
Det er meget nemt at opsætte din smartphone til, at modtage digital post via e-Boks. Se her hvordan du gør. Meremobil.dk.


Umiddelbart skulle man tro, at den 1. november i år blot var endnu en i rækken af dage, der markerer starten på en ny måned, men som du muligvis allerede er bekendt med, så var det i år, ikke kun starten på en ny måned, skriver meremobil.dk.

Den 1. november i år markerede også et skifte i den offentlige sektor. Fremover vil alt post fra det offentlige blive fremsendt elektronisk via enten borger.dk, eller til din E-boks indbakke.

Skiftet til digital post er blevet modtaget med blandede følelser i den danske befolkning – hvor nogen ser det som en besværlighed at skulle tjekke sin post online, kan andre godt se fordelene ved skiftet.

Uanset om du hører til den ene eller den anden gruppe, så vil du nok være interesseret i så få komplikationer som muligt, når du vil tjekke om du har modtaget ny post fra det offentlige.

En af de letteste måder er via E-boks og så er det ovenikøbet også muligt, at opsætte E-boks på din smartphone, så du altid har adgang til post fra det offentlige direkte fra lommen

I guiden nedenfor viser vi dig hvordan.

1. Lås op for mobilfunktionen

Det første skridt du skal foretage dig er, at logge ind på E-boks via din computer. Her skal du gå ind under menupunktet “Indstillinger” og vælge “Mobiladgang”, hvorefter du skal trykke på “Aktiver mobiladgang”.

2. Vælg din adgangskode

Næste skridt i processen er, at vælge den adgangskode du ønsker at benytte, når du logger på E-boks fra telefonen. Adgangskoden skal være på mindst seks tegn. Når du har angivet din adgangskode, vil du få vist en aktiveringskode, som du skal benytte, første gang du logger ind via E-boks applikationen.

3. Installer e-Boks på din smartphone

Hvis du ikke allerede har gjort det, så er det nu tid til at installere E-boks applikationen på din smartphone. E-boks kan downloades til AndroidWindows Phone og iOS. Når du har installeret applikationen, skal du logge ind med dit CPR-nummer, den adgangskode du angav ved trin to, samt indtaste den aktiveringskode du blev præsenteret for, efter du angav din adgangskode for mobiladgang i E-boks. Når du er logget ind, vil du have adgang til din E-boks indbakke direkte fra din smartphone.

Mere til historien

Hvis du ikke ønsker at modtage post fra det offentlige i din E-boks så kan du på borger.dk anmode om tilladelse til fortsat at modtage post fra det offentlige i klassisk brev-format.

Skrevet af Johan Janning fra meremobil.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.