Rørt DR-vært fik uventet ros: Vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv
En ældre dame var så glad for at få besøg af tv-programmet Hammerslag, at hun fik værten Christian Degn til at gå i stå.
36-årige Christian Degn var i en årrække reporter på TV-Avisen inden han skiftede til underholdnings-genren.
36-årige Christian Degn var i en årrække reporter på TV-Avisen inden han skiftede til underholdnings-genren. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR


Christian Degn løber normalt ikke tør for ord. Men det gjorde den populære Hammerslag-vært under optagelserne til tirsdag aftens sæsonpremiere på DR's seer-succes Hammerslag.

Det fortæller Billed-Bladet.

- Midt under optagelserne i Vordingborg blev jeg pludselig afbrudt af en ældre dame, der kom ud fra sin lejlighed. Hun var virkelig imponeret over, at Hammerslag var på besøg i den bygning, hvor hun boede, og hun kunne næsten ikke tale af bare begejstring.

- Det var virkelig rørende for mig, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, fortæller Christian Degn om den usædvanlige oplevelse.


Christian Degn og Hammerslag har også sat pris på huse i Grønland. Foto: Carsten Overbye/DR

Kun nummer tre på 25 år

Den over to meter - 2,08 meter - høje tv-vært har siden foråret 2014 taget imod eksperters vurderinger af forskellige huse fra Skagen og Guldborgsund til Sønderborg.

Han er kun den tredje vært på programmet, siden det blev sendt første gang i 1991 med Frode Munksgaard som vært.

I 2003 kom Peter Ingemann til, og han havde værtsrollen indtil han skiftede til TV 2 i 2013, hvor han blandt andet har været vært på programmet Størst.

Fra Cavling til huspriser

36-årige Christian Degn var i en årrække reporter på TV-Avisen, inden han skiftede til underholdnings-genren. Han har modtaget en Cavlingpris for afsløringen af ”Kødskandalen”, der førte til Lars Barfoeds afgang som minister.

 
Christian Degn og Mr. Hammerslag, Frode Munksgaard. Foto: Kurt Rasmussen/DR

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.