Rentegevinsten ædes op af låneomkostninger
På blot fire år er omkostningerne ved de 1-årige rentetilpasningslån uden afdrag vokset til det dobbelte.
Nykredit forsvarer de voldsomt forhøjede satser med, at de 1-årige rentetilpasningslån uden afdrag er mere risikofyldte. Og samtidig forsøger realkreditinstitutterne at leve op til kravene om finansiel stabilitet.
Nykredit forsvarer de voldsomt forhøjede satser med, at de 1-årige rentetilpasningslån uden afdrag er mere risikofyldte. Og samtidig forsøger realkreditinstitutterne at leve op til kravene om finansiel stabilitet. Foto: Colourbox.com//COLOURBOX.COM


937 kroner om måneden.

Så meget skal boligejere med 1-årige rentetilpasningslån på to millioner kroner uden afdrag betale i ekstra omkostninger til deres realkreditinstitut i forhold til for fire år siden.

Det viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, der har regnet sig frem til, at omkostningerne - de såkaldte bidragssatser - er steget med 97 procent inden for den relativt korte periode.

- Når du skal betale næsten tusind kroner mere for den samme type lån, forsvinder en stor del af den fortjeneste, forbrugeren ellers ville have fået ud af rentefaldet i samme periode, siger interesseorganisationens formand, Anja Philip, til Ritzau Fokus.

Har man som boligejer lånt penge til et hus eller en lejlighed til fire millioner kroner, er stigningen helt oppe på 1874 kroner om måneden, viser undersøgelsen, der omfatter tal fra landets fire store realkreditinstitutter.

Forbrugerrådet Tænk mener, at stigningen i omkostningerne er udtryk for, at konkurrencen på lånemarkedet ikke fungerer. Og samtidig er det for dyrt for låntagerne at skifte til et andet realkreditinstitut, påpeger Anja Philip.

- Det koster typisk 20.000 kroner at skifte institut og lån, og det er jo ekstremt meget. På den måde er vi reelt stavnsbundet, når det er så dyrt. Realkreditinstitutterne gør sig ikke specielt umage for at konkurrere om at få os ind som kunder, siger hun.

Hos Nordea Kredit siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, at her har man sat prisen efter den risiko, som er forbundet med at udstede boliglån.

- Der er nogle lånetyper, som er mere risikable og omkostningstunge end andre. De lånetyper har så også en højere bidragssats. Så hvis man ønsker at spare på bidragssatsen, skal man vælge de fastforrentede lån med afdrag. Der har prisstigningerne været relativt mindre end på de mere risikable lånetyper, siger hun til Ritzau Fokus.

I kølvandet på finanskrisen er der blevet stillet større krav til, at banker og realkreditinstitutter "polstrer" sig økonomisk for at kunne stå bedre imod, hvis en ny krise skulle udvikle sig. Det har også betydning for de højere gebyrer, siger Lise Nytoft Bergmann.

- Der er kommet stadig større fokus på den finansielle stabilitet. Det har været italesat meget tydeligt af Nationalbanken og andre myndigheder. Og det er en udfordring, som vi gerne vil være med til at løse. Så det er også en af bevæggrundene for vores ændrede bidragssatser, siger hun.

Fakta:

Bidragene på de såkaldte 1-årige rentetilpasningslån med afdragsfrihed er fra 2011 til 2015 steget fra et gennemsnit på 11.681 kroner om året til 22.926 kroner hos de fire realkreditinstitutter Nykredit/Totalkredit, BRFkredit, Nordea Kredit og Realkredit Danmark.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.