Remee blæst omkuld af Baraa
Remee står i spidsen for de unge solister i årets X Factor og særligt den unge Baraa har imponeret ham.
Remee har i årets udgave af X Factor fået tilddelt de unge solister.
Remee har i årets udgave af X Factor fået tilddelt de unge solister. Foto: Unger Anthon/free


Med et stort smil og bragende selvtillid har han charmet sig ind på de tre X Factor-dommere, og i fredags fik han kun rosende ord med på vejen for sin optræden med nummeret "We Are Here", da han på overbevisende vis leverede de politiske budskaber med rene toner.

15-årige Baraa har taget X Factor med storm - og hans coach Remee er blæst bagover af den unge aarhusianer.

- Jeg forventer altid mere, end det jeg ser, men den eneste, der nærmest overleverede i fredags, var Baraa. Han var frygtløs og relevant på den mest uhyggelige måde, siger Remee til Newspaq.

Han fremhæver Baraas evne til at fokusere og levere, når det gælder, som beundringsværdig, men også på det personlige plan hygger de to sig.

- Han hviler så meget i den, han er, og i den her weekend, som har været dyster på mange planer, har jeg hele søndagen skreget af grin. Han får humøret op på et helt andet plan, hvilket er så livsbekræftende, siger Remee om Baraa, som han karakteriserer som en budbringer.

Og det er langt fra tilfældigt, at unge Baraa kredser om budskaber som fred og sammenhold i sine sangvalg, for det ligger godt til ham, mener Remee og påpeger, at det i forlængelse af weekendens terrorhandlinger også er helt oplagt at trække på Baraas egenskaber til at fortælle vigtige historier, når han på fredag igen stiller sig i rampelyset.

- Baraa vil igen komme med et budskab, men måske ikke helt så politisk. Men det følger meget godt op på det at være modig, og det er han, og det har vi alle sammen behov for at være nu, siger Remee.

Til fredagens liveshows skal deltagerne synge sange, der alle har været nomineret til årets sang i US Grammy. Dermed kan publikum se frem til en aften i selskab med nogle af nutidens helt store kunstnere.

Hvilke sange, deltagerne skal synge, bliver først offentliggjort til liveshowet.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.