"Det er jo en skandale!": Seere raser over X Factor-dommer
Seerne er langt fra tilfredse med X Factor-dommer Mette Lindbergs optræden i fredagens udgave af tv-programmet.
Mette Lindberg ville ikke selv afgøre, hvem af hendes to unge deltagere, der skulle ryge ud af X Factor. Hun overlod i stedet beslutningen til sine dommer-kolleger.
Mette Lindberg ville ikke selv afgøre, hvem af hendes to unge deltagere, der skulle ryge ud af X Factor. Hun overlod i stedet beslutningen til sine dommer-kolleger. Foto: Martin Sylvest/Scanpix


X Factor-dommer Mette Lindberg har i den grad sat sindene i kog rundt om i de danske hjem.

I fredagens udgave af X Factor røg to af Mette Lindbergs unge deltagere i farezonen, og selvom der er en uskreven dommerregel om, at den dommer, der har to deltagere i farezonen, selv vælger, hvem der skal hjem, måtte hun kaste håndklædet i ringen. I stedet overlod hun det til sine meddommere Remee og Thomas Blachmann at afgøre Alex og Mads Christians X Factor-skæbne. 

Og det har fået mange seere til tasterne på DR's X Factor-side på Facebook.

"Hvad sker der?? Det må være sidste gang at hun er med som dommer. Det er jo en skandale! Ved hun slet ikke, hvad programmet går ud på," skriver Søren blandt andet.

Han bakkes blandt andet op af Anja.

"Hun er da ikke sit job voksent, håber I finder en der tør tage sit job alvorligt næste år, hun har jo selv sagt ja til jobbet," skriver hun.

Andre mener, at de to unge kompentanter i farezonen, Alex og Mads Christian, har grund til at være skuffet over deres dommer og coach.

"Hun skider på seerne, på DR og ikke mindst hendes deltagere - havde det været mig, ville jeg i hvert fald have været meget skuffet over, hun ikke tog valget. Hun fralægger sig et hvert ansvar," skriver Søren.

Claus giver den 32-årige dommer et godt råd med på vejen.

"Mette du er ikke så gammel, men en gang imellem må man tage nogle valg her i livet, og ikke overlade det til andre," skriver Claus.

"Et frisk pust"

Der er dog også dem, der støtter op om Mette Lindberg og hendes beslutning.

"Hun er forsøren bare et menneske. I aften oplevede vi hende utryg, usikker og frustreret. Som et hvert almindeligt menneske ville være, hvis de skulle vælge imellem to mennesker, de holder meget af.. Tænk jer om.. Det kan godt være de er professionelle dommere. Men de er også mennesker," skriver Maria til de mange vrede kommentarer på Facebook.

Rikke bakker også den upopulære dommer op.

"Synes Mette gør det fint, hun er et frisk pust," skriver hun.

Mette Lindberg har selv forklaret, hvorfor hun handlede, som hun gjorde.

- Det har ikke noget at gøre med, at jeg er ny dommer og ikke har prøvet det før. Det har noget at gøre med, at jeg gerne vil vise mine deltagere respekt ved at undgå at favorisere en af dem, siger hun til Ritzau.

Hun understreger også, at hvis Remee og Blachman havde været uenige om, hvem der skulle hjem, så ville hun selv have taget en beslutning. De to herrer valgte i øvrigt at sende Mads Christian hjem.

Se og deltag selv i den ophedede debat i Facebook-opslaget nedenfor.

Her er forklaringen på Mettes beslutning! 󾮚󾮚󾮚

Opslået af X Factor - DR på 11. marts 2016

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.