Rapstjerne: Jeg havde ikke andet end mit ego
Kanye West vil lægge temperamentet på hylden, og Kim Kardashian er grunden til, at rapstjernen vil forbedre sig.
Kim Kardashian har en positiv effekt på sin mand Kanye West. Han fortæller nemlig, at hun kan tæmme hans arrogance og store temperament.
Kim Kardashian har en positiv effekt på sin mand Kanye West. Han fortæller nemlig, at hun kan tæmme hans arrogance og store temperament. Foto: Zacharie Scheurer/AP


Kanye West er kendt for at lave lige så mange skandaler som megahits. Hans iltre og bizarre udtalelser har trukket overskrifter, og han har sammenlignet sig selv med ingen mindre end Jesus og Steve Jobs.

Beskedenhed er derfor måske ikke det første, der falder en ind, når man tænker på den amerikanske rapper og producerstjerne. Men ifølge Kanye West er det ved at ændre sig, for i realitystjernen Kim Kardashian har han nemlig fundet en kvinde, der kan tæmme hans arrogance og store temperament.

- Nu har jeg en fantastisk kone og et dejligt barn. Før havde jeg ikke andet end mit ego, siger Kanye West til NY Times' T Magazine.

For at bearbejde sin vrede går han til en psykiater, der har specialiseret sig i vredeshåndtering. Det var retten, der sendte den iltre rapper i terapi, efter han overfaldt en paparazzi i lufthavnen i Los Angeles.

Noget tyder på, at han angrer sin dårlige opførsel. Tidligere på året sendte han officielle undskyldninger ud på Twitter til nogle af de sangere, som han gennem tiden har langet ud efter.

- Jeg vil gerne offentligt undskylde til Bruno Mars. Jeg plejede at hade ham, men jeg respekterer virkelig, hvad han laver som kunstner, lød det fra West i en af de mange undskyldninger.

West har været gift med reality-personligheden Kim Kardashian siden maj 2014, og sammen har de den etårige datter North West.

Ud over rapkarrieren har Kanye West lanceret en tøj- og skokollektion for Adidas.

Newspaq


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.