Ramaskrig: Prinsesse Dianas hår sat til salg
En lok af afdøde prinsesse Dianas hår er blevet sat til salg på nettet.
Prinsesse Diana er stadig voldsomt populær 18 år efter sin tragiske død. I juli kom det frem, at hendes Versace-kjole gik for 1,35 millioner danske kroner på auktion.
Prinsesse Diana er stadig voldsomt populær 18 år efter sin tragiske død. I juli kom det frem, at hendes Versace-kjole gik for 1,35 millioner danske kroner på auktion. Foto: /POLFOTO


Det er langt fra unormalt, at kendis-effekter bliver sat til salg på nettet, og hvis både berømthed og ægthed er tilpas stor, kan man også score gode penge på den måde. Nu har en sælger sat en lok af den afdøde prinsesse Dianas hår til salg på den digitale markedsplads Amazon, men det er bestemt ikke faldet i god jord.

- At sælge royalt hår gør os utilpasse, og vi er sikre på, at prinserne Harry og William også vil finde denne auktion ubehagelig: Det er, når alt kommer til alt, en kropsdel, udtaler en talsperson for gruppen The British Monarchist Society til avisen Daily Star.

Sælgeren er en kunsthandler ved navn David Hamilton, og han siger, at hårtotten stammer fra en bog signeret af Diana. Her skulle hårene have været tapet fast ved siden af ordene "Min hårlok, Diana, 1995". Hårlokken skulle altså være fra to år før hendes død i 1997. Prisen for hårlokken i en billedramme er sat til en startpris på omkring 2.300 danske kroner.

- Mindegenstande, som er relateret til Diana, har altid været populære, selv 18 år efter hendes død, så måske er det ikke så overraskende at se en en masse af den slags ting til salg, siger talspersonen fra The British Monarchist Society.

Det er bestemt ikke første gang, at den afdøde prinsesses ejendele er blevet solgt på auktion. I juli kom det frem at en Versace-kjole, som have tilhørt prinsessen, blev solgt for 1,35 millioner danske kroner.

Se annoncen her.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.