EU-landene bliver nødt til at enes om en tvungen fordeling af 160.000 asylansøgere. Sådan lyder budskabet fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i en tale onsdag formiddag.
Men hvis man som dansker tror, at det ikke har noget med os at gøre, fordi vi har et retsforbehold og står uden for fælles asylpolitik, så tager man formentlig fejl, vurderer professor Marlene Wind, der er leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.
- Det er i virkeligheden ret radikalt, hvis det bliver vedtaget, og det har konsekvenser for Danmark, uanset at vi har et retsforbehold, siger hun.
Ud over en obligatorisk fordeling af de 160.000 flygtninge vil EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker, have medlemslandene til at aftale et permanent system til fordeling af flygtninge under fremtidige kriser.
Og selvom det ikke er klart, præcist hvordan det skal ske, tyder meget ifølge Marlene Wind på, at det nuværende system, kaldet Dublinforordningen, som Danmark er med i, vil blive forandret eller helt forsvinde.
Ifølge Dublinforordningen skal en asylansøgers sag behandles i det første EU-land, personen ankommer til.
- Hvis man får vedtaget en omfordeling og et kvotesystem, vil det jo være sådan, at alle de nye, der kommer, bliver allokeret til bestemte lande efter hvilken kvote, der ikke er fyldt op endnu, og hvem der har taget flest.
- Og så er der jo ikke længere noget system - at det første land man kommer til, bliver man sendt tilbage til, konstaterer hun.
Derfor er det formentlig ikke en mulighed for Danmark bare at holde fast i den nuværende aftale.
- Hvad skal vi gøre, hvis Dublin pludselig ikke eksisterer længere? Det er den overvejelse, jeg tror, regeringen sidder med lige nu. Kobler vi os op på en kvoteordning, er vi jo med i en fælles flygtningepolitik, vurderer Marlene Wind.
- Selvfølgelig kan man forestille sig, at vi gør som briterne og siger, at vi gerne vil stå udenfor og så til gengæld tager en vis andel, der svarer nogenlunde til det, alle de andre får tildelt. Men der er jo en rituel stammedans, siger professoren.
Hun anser det for forholdsvis sandsynligt, at der vil være lydhørhed blandt medlemslandene over for Junckers plan.
- Der er mere og mere, der bevæger sig i den retning. Alternativet vil være, at vi opgiver Schengen og den fri bevægelighed. Hvis hvert land står sig selv nærmest, kan det betyde, at vi bliver nødt til at lukke grænserne.
- Det tror jeg, at flere og flere regeringsledere er ved at indse, siger professor Marlene Wind.
/ritzau/