Prinsesse vil nyde sin ungdom
Prinsesse Eugenie fylder 25 år, og når man ser bort fra den royale titel, ligner hun de fleste andre unge.
Her ses prinsesse Beatrice (til venstre) og prinsesse Eugenie (til højre). Søstrene er begge flyttet til USA, og måske skal de derfor fejre prinsesse Eugenies 25-års fødselsdag sammen.
Her ses prinsesse Beatrice (til venstre) og prinsesse Eugenie (til højre). Søstrene er begge flyttet til USA, og måske skal de derfor fejre prinsesse Eugenies 25-års fødselsdag sammen. Foto: Michael Sohn/AP


Selvom man er kongelig, kan man sagtens opføre sig ligesom de fleste andre unge. Den britiske prinsesse Eugenie fylder mandag 25 år, og når man ser bort fra den royale titel, så minder hun meget om andre kvinder på sin alder.

Det viste hun blandt andet, da hun i maj blev spottet på en af de forreste rækker til en Beyoncé koncert, og sangerinden er også et af prinsessens største idoler. Det skriver Hello! Magazine.

Som de fleste unge sætter prinsessen også stor pris på sine bedsteforældre. Hun er barnebarn af dronning Elizabeth, og de to er meget tætte. Prinsesse Eugenie refererer derfor også altid til dronningen som "bedste" og har tidligere udtalt, at hun ser dronningen som en af de mest fantastiske kvinder i verden.

Prinsessen bor dog langt fra resten af den engelske kongefamilie, efter hun 2013 tog springet og flyttede til Manhattan i New York for at udleve sine drømme. Det vides derfor ikke, om prinsesse Eugenie fejrer fødselsdagen i familiens skød, eller om hun bliver i USA. Søsteren prinsesse Beatrice har dog også rykket teltpælene til USA, så måske skal de to søstre sammen fejre de 25 år.

Prinsesse Eugenie er nummer syv i rækken til den engelske trone og er kusine til prins William og prins Harry.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.