Prins William får klemt sin hånd af minister
Den indiske minister nægtede at give slip, og det faste håndtryk efterlod prins William med tydelige mærker på hånden.
Prins William og hertuginde Kate er på en ugelang tur i Indien og Bhutan, hvor de får oplevet lidt af hvert.
Prins William og hertuginde Kate er på en ugelang tur i Indien og Bhutan, hvor de får oplevet lidt af hvert. Foto: Danish Siddiqui/AP


Indiens premierminister er kendt for at have et usædvanligt fast håndtryk, og det fik Prins William at føle på egen hånd, da de to mødtes på prins William og hertuginde Kates rundtur i landet.

William rakte hånden frem til Narendra Modi, der nærmest nægtede at give slip på den kongelige repræsentant. Prinsen havde bagefter tydelige hvide mærker på hænderne, hvor den indiske premierminister havde klemt til.

Flere Twitter-brugere kommenterede da også lystigt på håndtrykket, der varede næsten ti sekunder, inden prins William fik lov at trække hånden til sig igen.

En bruger med profilnavnet "SamSays" skrev blandt andet denne kommentar:

-LOL! (Laughing out loud, red.) Zoom ind og kig på Williams hånd.

Og en anden profil kaldte William for "Det seneste offer for Indiens premierministers kno-knækkende håndtryk".

Den engelske avis The Telegraph brugte denne overskrift til den opsigtsvækkende historie;

- Se, det var et stærkt håndtryk! Narendra Modi efterlader prins Williams hånd hvid efter hilsen.

The Telegraph har både billeder og videooptagelser af det allerede berømte håndtryk, som hertuginde Kate selv slap for at prøve.

Du kan se billederne af det kno-knusende håndtryk her: http://www.telegraph.co.uk/news/2016/04/14/now-thats-a-strong-handshake-narendra-modi-leaves-prince-william/

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.