Præsidents rival anholdt i razzia
Politiet har udført razziaer i 13 byer landet over, og mindst 14 personer er anholdt, deriblandt tv-chefer.
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan (th) ses her sammen med den russiske præsident. Erdogans rival og flere af hans støtter er blevet anholdt i en aktion.
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan (th) ses her sammen med den russiske præsident. Erdogans rival og flere af hans støtter er blevet anholdt i en aktion. Foto: Alexei Nikolsky/AP


Tyrkisk politi gik søndag grundigt til værks i en operation, hvor myndighederne har anholdt støtter af præsident Recep Tayyip Erdogans værste rival, den i USA-bosatte imam Fetullah Gülen.

Blandt andet den populære avis Zaman, der er knyttet til Gülen, fik besøg af politiet.

Antiterror-betjente udførte søndag morgen razziaer i 13 byer over hele landet, deriblandt Istanbul, og mindst 14 personer er anholdt.

Blandt de anholdte er chefer og producere på en tv-kanal, der har forbindelse til Fetullah Gülen, skriver det tyrkiske nyhedsbureau Anatolia.

En stor folkesamling foran Zamans redaktion i udkanten af Istanbul protesterede imod razziaen, og politiet forlod bygningen uden at foretage anholdelser.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.